ORDFINDERJAGT MED FREDE OG FIE
mandag den 29. oktober 2012
MIN ALLERFØRSTE RØDE ORDBOG
En rigtig god ordbog, med gode billeder, og små rim under hvert billede.
Nogle ord er nemme, andre er lidt drilske.
Under bogstavet A er der f.eks. fire små hundehvalpe.
Begynder hundehvalp med A?
Nej da, men der er vist en hånd, der AER hvalpene på hovedet.
Og en AND begynder med A, men hvor gemmer de andre ÆNDER sig på billedet?
Link til filmklip fra oplæsning af Min allerførste røde ordbog:
FREDE FÅR KOMMER PÅ BESØG
Frede Får er et lille sødt får, som bor hjemme hos Eva, men elsker at komme på besøg i
Nøddeskallen hos børnehavebørnene
Græshopperne.
I denne tid har han hver dag spændende ting med i maven.
Disse ting begynder allesammen med det samme bogstav.
Her er en lille film om den dag Frede kom på besøg med nogle ting, som begynder med
V
tirsdag den 2. oktober 2012
Ordkort..... !
Vi har sat små "spots" op overalt, og der kommer flere ideer fra børnene hver dag.
Ordkortene på disse billeder er lavet for 9 mdr siden, da gruppen var sammenssat af helt nye børnehavebørn samt store vuggestuebørn. Ordkortene på billedet til venstre har aldrig været særlig interessante, men ordkortene på billedet til højre bliver flittigt brugt hver dag.
Nu skal vi have udvidet kortene med ugedagene, så vi også kan snakke om, hvad vi laver i weekenden.
Et stort samtaleemne er fredag. Alle går meget op i, at der spiser man popcorn og ser Disney Sjov
At være med til at laminere kortene er meget interessant. Vi får alle en god snak om, at maskinen er meget varm.
Nu kan man benytte nr. 1 eller nr. 2
mandag den 1. oktober 2012
Praksisforløb - optakt til eksamensopgave
Tidlig skriftsprogtilegnelse
Det har været et meget spændende område at komme ind omkring.
Den læste teori har gjort mig meget interesseret i emnet, og jeg fornemmer også, at interessen er der fra børnenes side, når jeg har introduseret dem for div. små "opgaver".
Vi starter her med at klargøre "skriveredskaberne"
Et flot brev til mor og far
Stor koncentration
Følgende film er optaget en formiddag, hvor jeg sammen med en gruppe drenge skulle skrive brev til mor og far. Det blev til "lidt" brevskrivning, og en god snak om alt muligt. Jeg har valgt at lægge alle filmene ind, og så senere vælge, hvad jeg vil bruge i opgaven.
Jeg tænker også, at videokameraet kommer til at ligge fast på stuen, og så vil jeg, hen over de næste uger, prøve at fange små situationer, der ikke er arrangeret.
http://youtu.be/mkD-fhg-OqM
http://youtu.be/4VeV4pHzumU
http://youtu.be/gRv3pl2Ax6M
tirsdag den 12. juni 2012
Litteraturpædagogik - fortællemetoder i praksis
Jeg har forsøgt at optage et par små sekvenser fra oplæsning, det er ikke blevet så "naturligt", som når vi normalt læser i gruppen.
Børnene blev hentet ind fra legepladsen for at være med, og motivationen var ikke så stor, desuden var de godt klar over, at de blev filmet, og det reagerede de selvfølgelig også på.
Men alt i alt et rimeligt resultat.
På denne video præsenteres Græshopperen + Clara, og magnus læser lidt i Lasse-Leif bogen for os.
http://youtu.be/NZvGLLOKLxk
http://youtu.be/Pafrh9hx36Q
Jeg har forsøgt at optage et par små sekvenser fra oplæsning, det er ikke blevet så "naturligt", som når vi normalt læser i gruppen.
Børnene blev hentet ind fra legepladsen for at være med, og motivationen var ikke så stor, desuden var de godt klar over, at de blev filmet, og det reagerede de selvfølgelig også på.
Men alt i alt et rimeligt resultat.
http://youtu.be/NZvGLLOKLxk
http://youtu.be/Pafrh9hx36Q
onsdag den 2. maj 2012
Mundtlig formidling
Ledelsens beretning
Jeg har valgt at indtale ledelsens beretning til vores generalforsamling
og valg til forældrebestyrelsen.
Det var en beretning, som jeg var meget afklaret med at skrive, men hvor jeg oplevede,
at jeg blev meget nervøs og berørt, da jeg stod foran folk. Jeg både rystede synligt, og var meget bevæget (ikke at jeg "græd", men alle kunne se, at jeg var berørt). Det tog mig en del minutter bagefter, inden jeg havde styr på min stemme og mine hænder ikke rystede mere.
Det var alle personer, som jeg i det daglige kender rigtig godt, og har et fint forhold til.
Måske er det netop det, der gør at jeg bliver følelsesmæssigt berørt, når jeg står foran dem, og siger noget positivt.
Selv nu, da jeg sad og "så mig selv i øjnene" på webcam, kunne jeg mærke sammentrækninger i halsen.
Så værsgod, her ligger den, klar til kommentarer.
Den varer godt nok tæt på 6 min. Men den er indlæst mindst 10 gange, så nu gider jeg ikke mere.
Jeg kan godt høre, at jeg bruger de samme ord mange gange, så for mig har det været godt, at høre mig selv. Måske er det en god ide at optage mig selv inden jeg næste gang skal stå foran en forsamling.
mandag den 26. marts 2012
TRADITIONER I FORANDRING
Aktivitet 3
Hvordan indgår sociale online netværk i hverdagslivet for min målgruppe?
Hvilken betydning har det for min målgruppe?
Min målgruppe er fortsat de 0 - 6 årige.
De online netværk, der indgår i deres hverdag er nok mest mobiltelefonen og computeren.
fortsættes senere...........
Aktivitet 3
Hvordan indgår sociale online netværk i hverdagslivet for min målgruppe?
Hvilken betydning har det for min målgruppe?
Min målgruppe er fortsat de 0 - 6 årige.
De online netværk, der indgår i deres hverdag er nok mest mobiltelefonen og computeren.
fortsættes senere...........
TRADITIONER I FORANDRING
Aktivitet 2
Iagttagelse: Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefon? Hvordan indgår mobiltelefonen i hverdagen for min målgruppe?
Min målgruppe er de 0 - 6 årige.
Rent faktisk bør forældre ikke tale i telefon mens de befinder sig i deres børne institution. det sker dog så alligevel. Hos os har vi imidlertid valgt, ikke at komme med et direkte forbud. Altså vi har ikke sat små skilte op, men en rød streg henover et billet af en telefon, eller andre synlige forbud.
Vi regner med, at de fleste forældre bruger deres sunde fornuft, og helt lader være med at tage telefonen når den ringer, eller begrænser det til et minimum.
Der er forskellige typer af forældre.
Nogle vil gerne "høres", når de taler. Disse mennesker tager telefonen uanset hvornår den ringer. Gerne lige midt i en børneflok, mens de afleverer deres barn, og forsøger at finde det legetøj barnet peger på, og lige skal tørre en snotnæse og passe på, at de ikke træder i en stak klodser. De taler også meget højt, og gør gerne en samtale fædrig, i stedet for, at undskylde, og sige, at de ringer tilbage om et øjeblik.
Det er heldigvis ikke mange, der gør sådan, og så snart vi oplever det, bliver det påtalt til den enkelte forældre.
Vi vil hellere have en direkte dialog, end et opslag på døren.
Det er vores grundholdning, at hvis vi gerne vil have en god dialog med forældrene om deres barns hverdag, så må vo også vise, at vi gerne vil samtale om alle ting. derfor er der ingen opslag om div. forbud.
Så som: "Tag skoene af, her leger dit barn også på gulvet" eller "Sluk mobilen inden du går ind til dit barn".
Aktivitet 2
Iagttagelse: Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefon? Hvordan indgår mobiltelefonen i hverdagen for min målgruppe?
Min målgruppe er de 0 - 6 årige.
Rent faktisk bør forældre ikke tale i telefon mens de befinder sig i deres børne institution. det sker dog så alligevel. Hos os har vi imidlertid valgt, ikke at komme med et direkte forbud. Altså vi har ikke sat små skilte op, men en rød streg henover et billet af en telefon, eller andre synlige forbud.
Vi regner med, at de fleste forældre bruger deres sunde fornuft, og helt lader være med at tage telefonen når den ringer, eller begrænser det til et minimum.
Der er forskellige typer af forældre.
Nogle vil gerne "høres", når de taler. Disse mennesker tager telefonen uanset hvornår den ringer. Gerne lige midt i en børneflok, mens de afleverer deres barn, og forsøger at finde det legetøj barnet peger på, og lige skal tørre en snotnæse og passe på, at de ikke træder i en stak klodser. De taler også meget højt, og gør gerne en samtale fædrig, i stedet for, at undskylde, og sige, at de ringer tilbage om et øjeblik.
Det er heldigvis ikke mange, der gør sådan, og så snart vi oplever det, bliver det påtalt til den enkelte forældre.
Vi vil hellere have en direkte dialog, end et opslag på døren.
Det er vores grundholdning, at hvis vi gerne vil have en god dialog med forældrene om deres barns hverdag, så må vo også vise, at vi gerne vil samtale om alle ting. derfor er der ingen opslag om div. forbud.
Så som: "Tag skoene af, her leger dit barn også på gulvet" eller "Sluk mobilen inden du går ind til dit barn".
lørdag den 17. marts 2012
TRADITIONER I FORANDRING
Tekst 2.
Jeg har valgt: Børn og unges digitale liv
http://www.bornsvilkar.dk/Temaer/Born-medier.aspx
Hjælp dit barn til at finde vej i den digitale verden
Børn og unges sociale liv leves gennem cyperspace. De kommunikerer med deres venner uden at være fysisk til stede. Der skabes nye venskaber, og de eksisterende holdes opdateret. Det gør de unge socialt afhængige af disse medier.
Da disse medier er en del af de unges liv, bør vi forældre tage dem i hånden, og følge dem ud i denne verden. Ved at tage dette initiativ og vise interesse, nysgerrighed og lade os inddrage kan vi være med til at lede dem på rette vej.
Det er os, der har erfaringerne, så vi bør gå med dem og vise dem vejen.
Til sidst i artiklen er der henvisninger til flere sider, hvor man som forældre kan finde gode råd til, hvordan man taler med sine børn om de nye medier, og hvordan man kan være med til at introducere dem til disse medier på en god og sikker måde.
Fokusområder:
Er vi som forældre forpligtiget til, at sætte os ind i den digitale verden, så vi kan hjælpe vores børn i den rigtige retning?
Ja selvfølgelig er vi det, det er med disse medier, som med alt andet der vedrører vores børn, vi er de voksne, vi er forpligtiget til at råde og vejlede dem i de udfordringer de møder. Og ved at være med på sidelinien i de ting de foretager sig, og vise interesse og nysgerrighed for de ting de er aktive i, så lærer børnene og de unge, at det er på en positiv måde og for deres eget bedste, at man "blander sig" som forældre. Det er med at finde balancen, hvor man respekterer de unges privatliv, og har en fod indenfor i deres verden, så man kan gribe dem inden de falder, hvis det bliver nødvendigt.
Hvis man som forældre ikke har muligheden herfor, hvem har så ansvaret for, at guide de unge til, at bruge disse medier på en fornuftig måde?
Ja det er jo et godt spørgsmål.... Pædagogerne? Lærerne? Ja det må det jo blive, især fordi det er mere og mere almindeligt, at man bruger de digitale medier i skolerne. Der har jo alle dage været forældre, der ikke har forstået matematikken eller kunne hjælpe deres børn med sprog, således må man også forvente, at der stadig er forældre, hvor denne nye digitale verden er uforståelig. Så der må man sætte sin lid til skolen og SFO´en.
Tekst 2.
Jeg har valgt: Børn og unges digitale liv
http://www.bornsvilkar.dk/Temaer/Born-medier.aspx
Hjælp dit barn til at finde vej i den digitale verden
Børn og unges sociale liv leves gennem cyperspace. De kommunikerer med deres venner uden at være fysisk til stede. Der skabes nye venskaber, og de eksisterende holdes opdateret. Det gør de unge socialt afhængige af disse medier.
Da disse medier er en del af de unges liv, bør vi forældre tage dem i hånden, og følge dem ud i denne verden. Ved at tage dette initiativ og vise interesse, nysgerrighed og lade os inddrage kan vi være med til at lede dem på rette vej.
Det er os, der har erfaringerne, så vi bør gå med dem og vise dem vejen.
Til sidst i artiklen er der henvisninger til flere sider, hvor man som forældre kan finde gode råd til, hvordan man taler med sine børn om de nye medier, og hvordan man kan være med til at introducere dem til disse medier på en god og sikker måde.
Fokusområder:
Er vi som forældre forpligtiget til, at sætte os ind i den digitale verden, så vi kan hjælpe vores børn i den rigtige retning?
Ja selvfølgelig er vi det, det er med disse medier, som med alt andet der vedrører vores børn, vi er de voksne, vi er forpligtiget til at råde og vejlede dem i de udfordringer de møder. Og ved at være med på sidelinien i de ting de foretager sig, og vise interesse og nysgerrighed for de ting de er aktive i, så lærer børnene og de unge, at det er på en positiv måde og for deres eget bedste, at man "blander sig" som forældre. Det er med at finde balancen, hvor man respekterer de unges privatliv, og har en fod indenfor i deres verden, så man kan gribe dem inden de falder, hvis det bliver nødvendigt.
Hvis man som forældre ikke har muligheden herfor, hvem har så ansvaret for, at guide de unge til, at bruge disse medier på en fornuftig måde?
Ja det er jo et godt spørgsmål.... Pædagogerne? Lærerne? Ja det må det jo blive, især fordi det er mere og mere almindeligt, at man bruger de digitale medier i skolerne. Der har jo alle dage været forældre, der ikke har forstået matematikken eller kunne hjælpe deres børn med sprog, således må man også forvente, at der stadig er forældre, hvor denne nye digitale verden er uforståelig. Så der må man sætte sin lid til skolen og SFO´en.
TRADITIONER I FORANDRING
Tekst 1.
Jeg har valgt: Unge er afhængige af sociale medier
http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/04/27/071839.htm
Ud fra en amerikansk undersøgelse, hvor 200 unge skulle afholde sig fra mobiltelefoner og internet i 24 timer, påståes det, at når de unge bruger elektroniske medier, kan de udvikle samme afhængighed som f. eks. alkoholikere.
Ingen sms = angst
Langt de fleste oplevede symptomer, der minder om en alkoholikers abstinenser. Nemlig: Angst, rastløshed og irritation
Undersøgelsen viste også, at det var muligheden for at kunne kommunikere på disse medier, der var vigtigere end de nyheder der blev udvekslet.
Afhængighed af venner:
Dette skyldes de unges afhængighed af deres venner, siger Malene Charlotte Larsen, der forsker i børn og unges brug af sociale medier ved Aalborg Universitet, til metroXpress.
- Medierne er blot en af de måder unge har venskaber på. Det er her de vedligeholder og bekræfter venskaber, det er ikke selve indholdet, der er væsentligt, men selve bekræftelsen i at få et svar.
Focusområder:
Det er ikke nogen lang tekst, men jeg synes alligevel den siger meget.
Et af mine fokuspunkter er angst:
Kan angsten for ikke at være en del af fællesskabet virkelig have så stor negativ indflydelse på unge menneskers sunde fornuft?
Det andet er bekræftelse:
Og er de unges identitet virkelig præget så meget af de andres mening, at man skal søge konstant bekræftelse?
Det er det jo åbenbart, for man hører jo ofte om eksempler på massiv mobning via facebook eller sms, der i grelle tilfælde fører til selvmord, eller noget mildere til at flytte skole.Det er da skræmmende, at det i så høj grad handler om at være accepteret af "gruppen"
Og jeg synes faktisk de to punkter hænger sammen, og giver et samlet billede af, hvilken negativ virkning brugen af de elektroniske medier kan have.
Men jeg synes dog også, at vi skal tænke på, at da vi (jeg) var ung, var der samme behov for bekræftigelse. Vi mødtes bare om aftenen ved tanken eller på guldsmedens hjørne, og hvis "de andre" ikke kom, så kørte man rundt i byen på sin cykel og ledte efter dem. Fandt man dem ikke, var der to muligheder. 1.De måtte alligevel ikke for deres forældre. 2. De havde bevidst valgt et andet sted for at undgå en bestemt person. Så var det med bankende hjerte man gik i skole næste dag. For var der en logisk forklaring på udeblivelsen, eller var man udelukket af gruppen for en tid.
Så i bund og grund er det jo det samme mønster, der går igen.
Selvfølgelig er tiden en anden nu, det er jo blot naturligt, det hverken kan eller skal vi ændre på. Men vi kan hjælpe de unge til at få et naturligt forhold til de elektroniske medier, og det gør vi bl.a. ved at lære dem, at det er ved personlig kontakt, man opnår den bedste og mest naturlige respons fra andre mennekser, og man skal omgåes de elektroniske medier med ontanke.
Tekst 1.
Jeg har valgt: Unge er afhængige af sociale medier
http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/04/27/071839.htm
Ud fra en amerikansk undersøgelse, hvor 200 unge skulle afholde sig fra mobiltelefoner og internet i 24 timer, påståes det, at når de unge bruger elektroniske medier, kan de udvikle samme afhængighed som f. eks. alkoholikere.
Ingen sms = angst
Langt de fleste oplevede symptomer, der minder om en alkoholikers abstinenser. Nemlig: Angst, rastløshed og irritation
Undersøgelsen viste også, at det var muligheden for at kunne kommunikere på disse medier, der var vigtigere end de nyheder der blev udvekslet.
Afhængighed af venner:
Dette skyldes de unges afhængighed af deres venner, siger Malene Charlotte Larsen, der forsker i børn og unges brug af sociale medier ved Aalborg Universitet, til metroXpress.
- Medierne er blot en af de måder unge har venskaber på. Det er her de vedligeholder og bekræfter venskaber, det er ikke selve indholdet, der er væsentligt, men selve bekræftelsen i at få et svar.
Focusområder:
Det er ikke nogen lang tekst, men jeg synes alligevel den siger meget.
Et af mine fokuspunkter er angst:
Kan angsten for ikke at være en del af fællesskabet virkelig have så stor negativ indflydelse på unge menneskers sunde fornuft?
Det andet er bekræftelse:
Og er de unges identitet virkelig præget så meget af de andres mening, at man skal søge konstant bekræftelse?
Det er det jo åbenbart, for man hører jo ofte om eksempler på massiv mobning via facebook eller sms, der i grelle tilfælde fører til selvmord, eller noget mildere til at flytte skole.Det er da skræmmende, at det i så høj grad handler om at være accepteret af "gruppen"
Og jeg synes faktisk de to punkter hænger sammen, og giver et samlet billede af, hvilken negativ virkning brugen af de elektroniske medier kan have.
Men jeg synes dog også, at vi skal tænke på, at da vi (jeg) var ung, var der samme behov for bekræftigelse. Vi mødtes bare om aftenen ved tanken eller på guldsmedens hjørne, og hvis "de andre" ikke kom, så kørte man rundt i byen på sin cykel og ledte efter dem. Fandt man dem ikke, var der to muligheder. 1.De måtte alligevel ikke for deres forældre. 2. De havde bevidst valgt et andet sted for at undgå en bestemt person. Så var det med bankende hjerte man gik i skole næste dag. For var der en logisk forklaring på udeblivelsen, eller var man udelukket af gruppen for en tid.
Så i bund og grund er det jo det samme mønster, der går igen.
Selvfølgelig er tiden en anden nu, det er jo blot naturligt, det hverken kan eller skal vi ændre på. Men vi kan hjælpe de unge til at få et naturligt forhold til de elektroniske medier, og det gør vi bl.a. ved at lære dem, at det er ved personlig kontakt, man opnår den bedste og mest naturlige respons fra andre mennekser, og man skal omgåes de elektroniske medier med ontanke.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)