TRADITIONER I FORANDRING
Tekst 1.
Jeg har valgt: Unge er afhængige af sociale medier
http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/04/27/071839.htm
Ud fra en amerikansk undersøgelse, hvor 200 unge skulle afholde sig fra mobiltelefoner og internet i 24 timer, påståes det, at når de unge bruger elektroniske medier, kan de udvikle samme afhængighed som f. eks. alkoholikere.
Ingen sms = angst
Langt de fleste oplevede symptomer, der minder om en alkoholikers abstinenser. Nemlig: Angst, rastløshed og irritation
Undersøgelsen viste også, at det var muligheden for at kunne kommunikere på disse medier, der var vigtigere end de nyheder der blev udvekslet.
Afhængighed af venner:
Dette skyldes de unges afhængighed af deres venner, siger Malene Charlotte Larsen, der forsker i børn og unges brug af sociale medier ved Aalborg Universitet, til metroXpress.
- Medierne er blot en af de måder unge har venskaber på. Det er her de vedligeholder og bekræfter venskaber, det er ikke selve indholdet, der er væsentligt, men selve bekræftelsen i at få et svar.
Focusområder:
Det er ikke nogen lang tekst, men jeg synes alligevel den siger meget.
Et af mine fokuspunkter er angst:
Kan angsten for ikke at være en del af fællesskabet virkelig have så stor negativ indflydelse på unge menneskers sunde fornuft?
Det andet er bekræftelse:
Og er de unges identitet virkelig præget så meget af de andres mening, at man skal søge konstant bekræftelse?
Det er det jo åbenbart, for man hører jo ofte om eksempler på massiv mobning via facebook eller sms, der i grelle tilfælde fører til selvmord, eller noget mildere til at flytte skole.Det er da skræmmende, at det i så høj grad handler om at være accepteret af "gruppen"
Og jeg synes faktisk de to punkter hænger sammen, og giver et samlet billede af, hvilken negativ virkning brugen af de elektroniske medier kan have.
Men jeg synes dog også, at vi skal tænke på, at da vi (jeg) var ung, var der samme behov for bekræftigelse. Vi mødtes bare om aftenen ved tanken eller på guldsmedens hjørne, og hvis "de andre" ikke kom, så kørte man rundt i byen på sin cykel og ledte efter dem. Fandt man dem ikke, var der to muligheder. 1.De måtte alligevel ikke for deres forældre. 2. De havde bevidst valgt et andet sted for at undgå en bestemt person. Så var det med bankende hjerte man gik i skole næste dag. For var der en logisk forklaring på udeblivelsen, eller var man udelukket af gruppen for en tid.
Så i bund og grund er det jo det samme mønster, der går igen.
Selvfølgelig er tiden en anden nu, det er jo blot naturligt, det hverken kan eller skal vi ændre på. Men vi kan hjælpe de unge til at få et naturligt forhold til de elektroniske medier, og det gør vi bl.a. ved at lære dem, at det er ved personlig kontakt, man opnår den bedste og mest naturlige respons fra andre mennekser, og man skal omgåes de elektroniske medier med ontanke.
Hej Helle
SvarSletJeg var meget glad for at læse, at du skrev følgende: "Men jeg synes dog også, at vi skal tænke på, at da vi (jeg) var ung, var der samme behov for bekræftigelse. Vi mødtes bare om aftenen ved tanken eller på guldsmedens hjørne, og hvis "de andre" ikke kom, så kørte man rundt i byen på sin cykel og ledte efter dem."
- Er der egentlig så meget forandret? - Andet end, at nu kan voksne komme "helt ind" i de unges verden og se det på skrift på internettet? Vores muligheder for overvåge livet blandt unge er blevet voldsomt "styrket" med nettet :-)
Mange hilsner, Helen
Det kan jo være både godt og skidt, at vi kan komme "helt ind"
SvarSleti deres verden. Vi skal vel også respektere privatlivet, selv hos unge mennesker